Salgspolitik

Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

Når du handler i Tivoli Frihedens shop, gælder der følgende vilkår for de forskellige produkter, du køber.

Fælles for alle køb i Tivoli Frihedens shop er: 

Betalingsmåde
Der kan betales med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard, Mastercard, American Express, VISA Elektron og Mobile Pay. 

Priser & åbningstider
Se priser og åbningstider under de respektive sider på www.friheden.dk. Alle de oplyste priser er inkl. moms.

Aftaleindgåelsen
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Tivoli Friheden A/S har registreret og modtaget betaling.

Sæsonkort
Ved køb af Sæsonkort, vil der blive afsendt en ordrebekræftelse samt en mail indeholdende en QRkode (midlertidigt sæsonkortnummer). Denne QRkode vises ved hovedindgangen, ved det første besøg, og derved udleveres det fysiske Sæsonkort. QRkoden skal være læsbar enten på mobil eller på print.

Er parkens maksimale besøgstal nået, forbeholdes retten til - uden refusion - at afvise gæster med sæsonkort på visse dage eller på visse tidspunkter, herunder også i form af pladsreservation. Dette vil f.eks. være nødvendigt, når sikkerhedsmæssige årsager taler herfor, eller hvor arrangementer inden for eller uden for Tivoli Friheden tilsiger begrænset adgang til Tivoli Friheden. 

Tivoli Friheden A/S påtager sig intet ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer.

Tivoli Friheden A/S forbeholder sig ret til at foretage aflysninger og ændringer i det offentliggjorte musikprogram, som sæsonkortholder har adgang til uden ekstra omkostninger, herunder eksempelvis Fed Fredag. Aflysninger eller ændringer i musikprogrammet giver ikke sæsonkortholder ret til at gøre krav på kompensation eller ophævelse af sæsonkort-aftalen.

Ved første besøg vil der blive taget et billede af dig, for at sikre, at kortet er personligt. Det er vigtigt, at der tydeligt skrives kortholderens navn i feltet på forsiden af Sæsonkortet, inden det tages i brug.

De oplysninger, som du afgiver ved køb af sæsonkort behandles fortroligt, og anvendes kun i forbindelse med udstedelse og efterfølgende kontrol af sæsonkortet samt til fremsendelse af mail med tilbud om fornyelse af Sæsonkortet - intet andet. Der henvises til beskrivelsen af behandlingen af personoplysninger nedenfor.

Fortrydelse
Du kan ikke fortryde dit køb af sæsonkort, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.

Bortkomst
Ved tab af Sæsonkort kan et erstatningskort til kr. 80,- købes ved hovedindgangen til Tivoli Friheden.

Billetter

Købte billetter fra Tivoli Frihedens webshop indløses ved hovedindgangen.

Billetten er kun gyldig i indeværende sæson billetten er købt i.*

*OBS! Ved brug af rabatkoder, kan der være andre vilkår.

Levering
Ved køb af billetter, vil der blive afsendt en ordrebekræftelse samt en mail indeholdende et link til billetterne.

På selve billetten er der en unik QRkode og denne QRkode vises ved hovedindgangen. QRkoden skal være læsbar enten på mobil eller på print.

Tivoli Friheden A/S påtager sig intet ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer.

Fortrydelse
Du kan ikke fortryde dit køb af billetter, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.

Bortkomst
Skulle e-mailen bortkomme, sender Tivoli Friheden gerne ordrebekræftelsen igen på e-mail uden gebyr. 

Indløsning
Hver enkelt billet er udstyret med en unik QRkode, som aflæses ved indgangen til parken.

QRkoden accepteres kun én gang.

Eventuelle efterfølgende kopier vil blive afvist som ugyldige. 

Betal efter højde
Det er købers ansvar, at de købte billetter er bestilt således, at billetterne stemmer overens med højden for deltagerne i gruppen.

Der vil forekomme kontrol ved indgangen.

Ved købte billetter, hvor højden på deltagerne i gruppen ikke stemmer overens med de indkøbte billetter, betales differencen ved indgangen.

Sikkerhed
Tivoli Friheden er sikkerhedsmæssigt godkendt til en bestemt kapacitetsgrænse. Skulle denne kapacitetsgrænse være nået, forbeholder vi os retmæssigt at afvise købte billetter ved indgangen. Ved disse tilfælde, vil billetten naturligvis blive refunderet.

Forbehold for fejl og mangler
Tivoli Friheden A/S tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser.

Køb af gavekort i webshop

Gavekortet leveres i form af en elektronisk PDF, som printes og herefter kan benyttes til betaling af varer i Tivoli Frihedens indgang og spisesteder.

Der kan forekomme enkelte steder i parken, hvor gavekortet ikke kan benyttes.

Levering
Gavekortet sendes via e-mail til den oprettede brugers e-mailadresse.

Billetterne sendes som et PDF-dokument, der åbnes via det gratis program Adobe Acrobat Reader, som skal være installeret på din computer.
Har du ikke Adobe Acrobat Reader kan det hentes gratis her.

Tivoli Friheden A/S påtager sig intet ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer.

Saldo
I takt med dit forbrug på kortet, nedbringes den disponible saldo. Den disponible saldo kan oplyses i informationen ved hovedindgangen.

Mistet kort
Tivoli Friheden A/S er ikke ansvarlig for mistede, ødelagte eller stjålne gavekort.

Sæsonkort som gave

Der sendes en kvittering på købet af Sæsonkort som gave på mail. 
Yderligere sendes der en gaveæske med sæsonkortet til den anførte adresse i betalings check out med DAO forsendelse. 

Levering
Tivoli Friheden A/S tager forbehold for uforudsete forhold hos DAO, der kan forsinke leveringen af gaveæsken. 
Forventet levering er 2 - 4 dage.

Gyldighed
Sæsonkort købt som gave, er gyldige i den indeværende sæson, det købes i. Medmindre det købes til Jul, så vil det være gyldigt i det resterende af indeværende sæson, samt den næstkommende sæson.

Mistet gaveæske
Tivoli Friheden A/S er ikke ansvarlig for mistede, ødelagte eller stjålne sæsonkort købt som gave.

Betalingssikkerhed

Certifikater & Kryptering
Tivoli Friheden A/S anvender et såkaldt SSL-Certifikat til at sikre, at der ikke er andre, der opsnapper dine oplysninger, når data overføres på nettet.

Kreditkortoplysningerne formidles via Tivoli Friheden A/S til Nets på en sikker og krypteret SSL-forbindelse.

Dine oplysninger er krypterede, som sikres af en certificeret betalingsformidler godkendt af Nets. Tivoli Friheden A/S gemmer ikke dine kreditkortoplysninger.

Behandling af personoplysninger ved køb
Når du handler på shop.friheden.dk, indsamler vi personoplysninger om dig for at kunne håndtere din ordre, f.eks. billetkøb, køb af sæsonkort mv.

I henhold til den gældende persondatalovgivning betragtes Tivoli Friheden som dataansvarlig i forhold til de personoplysninger, du afgiver til os. Nedenfor finder du alle relevante kontaktoplysninger:

Navn:         Tivoli Friheden A/S
Adresse:     Skovbrynet 1, 8000 Århus C
CVR nr.:     12503997
E-mail:       [email protected]

Nedenfor kan du læse om de informationer vi indsamler, hvordan vi behandler oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne og hvordan du kontakter os, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger.

Indsamlingen af oplysninger på shop.friheden.dk sker inden for rammerne af den gældende databeskyttelseslovgivning.

Hvor indhenter vi personoplysninger fra?
Vi indsamler altid personoplysninger direkte fra dig. Dette sker i forbindelse med gennemførslen af din ordre på shop.friheden.dk.

Hvilke personoplysninger behandler vi?
For at kunne håndtere din ordre/dit køb, indsamler vi oplysninger om dit navn, adresse, postnummer og e-mail. Vi behandler endvidere betalingsoplysninger i forbindelse med, at du betaler for den købte ydelse, i form af oplysninger om, hvad og hvordan du har betalt for din ordre.

Hvis du køber et sæsonkort, er det også nødvendigt for os at registrere nogle personoplysninger om dig/kortholderen. Vi registrerer i den forbindelse følgende oplysninger:

  • Navn på kortholder (fremgår også på sæsonkortet)
  • E-mailadresse på kortholder
  • Billede af kortholder

Vi behandler dit navn og et billede af dig for at kunne administrere dit sæsonkort. Billedet anvendes alene til intern brug, det vil sige for at vores medarbejdere i indgangen kan kontrollere, at det er dog, der er kortholderen. Dette gør vi således for at kunne forhindre misbrug af sæsonkortet. Dit billede bliver ikke delt med andre.

Din e-mailadresse vil blive anvendt til at sende eventuelle servicebeskeder om forhold, som har relevans for dit sæsonkort. Du vil i forbindelse med udløbet af dit sæsonkort blandt andet modtage en mail fra os med en udløbsdato samt et link, du kan benytte, hvis du ønsker at forny dit sæsonkort. Hvis ikke sæsonkortet fornyes, vil det blive inaktivt ved kortets udløb, og dine oplysninger vil blive opbevaret og slettet i henhold til vores gældende procedurer, som er nærmere beskrevet nedenfor.    

Du har både mulighed for at købe sæsonkort online og ved hovedindgangen til Tivoli Friheden. Hvis du har købt sæsonkortet online, bliver billedet af dig taget første gang, du besøger parken, hvor du også får udleveret det fysiske sæsonkort mod forevisning af ordrebekræftelsen ved hovedindgangen.

Formål og retsgrundlag for behandlingen
Vi behandler de ovennævnte personoplysninger med det formål at kunne håndtere din ordre/bestilling, for at kunne modtage betaling herfor samt for at kunne levere de bestilte ydelser/produkter. Vores grundlag for behandlingen af dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 (b).

Opbevaringsperiode og videregivelse af personoplysninger
Vi har etablerer en række procedurer for, hvornår vi sletter de personoplysninger, vi behandler. Når du har købt en ydelse eller et produkt hos os via shop.friheden.dk indgår dine personoplysninger i det bogføringsmateriale, vi er forpligtede til at opbevare, Dette betyder, at vi opbevarer dine personoplysninger, som indgår i bogføringsmateriale, i 5 år fra udløbet af det regnskabsår, hvor betalingen er sket.  

Hvis dit sæsonkort er udløbet, vil oplysningerne om dig blive opbevaret i 3 år efter, at sæsonen er slut, hvilket altid er den 31. december. Når vi gemmer oplysningerne i en længere periode efter, at kortet et udløbet, skyldes det, at vi har erfaring med, at en kortholder ofte kan finde på at vende tilbage inden for 3 år for at forny sit årskort. I disse tilfælde kan vi således genbruge det fysiske sæsonkort, ligesom det er nemmere for kortholderen at genaktivere sit sæsonkort, frem for at skulle starte forfra med at registrere sig. Efter udløbet af de 3 år vil dine oplysninger automatisk blive anonymiseret.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart, medmindre vi er forpligtet hertil i medfør af lovgivningen eller en retsafgørelse. Hvis der måtte opstå en tvist, kan vi dog videregive dine personoplysninger til vores juridiske repræsentant.

Beskyttelse af personoplysninger
Ifølge lovgivningen skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på servere med høj sikkerhed, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om oplysningerne håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Det er alene de medarbejdere hos os, som har behov for at kunne tilgå dine oplysninger for at kunne håndtere og administrere købet, som har adgang hertil.

Din rettigheder og kontakt vedr. personoplysninger
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos os, skal du rette henvendelse til os på: [email protected] eller 86147300.

Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis vi har registreret forkerte oplysninger om dig, har du ret til at få disse rettet. I nogle tilfælde har du også ret til at gøre indsigelser mod vores behandling af dine personoplysninger samt til at få begrænset behandlingen heraf.

Du har også mulighed for at klage over behandlingen af dine personoplysninger. Klage kan indgives til Datatilsynet, og du kan læse mere herom på www.datatilsynet.dk. Her kan du også finde nærmere information om dine rettigheder. Vi opfordrer dig dog til at kontakt os i første omgang, hvis der er noget, du er utilfreds med.

 

Opdateret senest den 16. november 2023